Undgå rottebesøg med en rottespærre

Vil du undgå rottebesøg i dit kloaksystem – eller endnu værre: i dit hjem? Med en rottespærre forhindrer du besøg af de ubudne gnavende gæster. Som autoriseret kloakmester er Lyngholm specialiseret i rottebekæmpelse, og vi hjælper både private og erhverv med at bekæmpe rotter.

Kontakt os i dag for at indhente et tilbud på montering af rottespærre i dit hjem eller din virksomhed.

36 77 00 77

Skriv til os








Hvad er en rottespærre?

En rottespærre er anordning, som skal forhindre, at rotter får adgang til din kloak. Spærren er udstyret med to klapper, som ensretter adgangen til de stikledninger, som fører til og fra dit hus fra hovedkloakken – det vil sige, at vandet kan løbe til kloakken fra toilet, håndvask og afløb, men at rotterne omvendt ikke kan komme ind.

I praksis fungerer rottespærren ved, at klapperne åbner sig for at skabe passage for spildevand for derefter at lukke igen, så rotterne ikke kan få passage den anden vej. Dermed forebygger du besøg af rotter i dine kloakledninger og dit hjem.

Hvorfor får monteret en rottespærre?

Kloaksystemet huser størstedelen af de danske rotter. Derfor er en sikring af kloakken en af de bedste måde at forhindre besøg af rotter i hjemmet – og her er en rottespærre en rimelig løsning, der i lang de fleste tilfælde holder rotter ude.

Der kan dog være øget risiko for stop på kloakledning, hvilket betyder, at spærren står åben, og at rotter derfor kan passere. Ved stop skal rottespærren renses – dette er ikke indeholdt i prisen men kan ske på kundens egen regning.

Men hvorfor er det overhovedet vigtigt at sikre kloakledningerne mod rotter? Ganske enkelt fordi du forebygger og forhindrer:

  • At rotter får adgang til bygninger
  • Alvorlige sygdomme som Leptospirose
  • Materielle skader forårsaget af rotter
  • Store økonomiske konsekvenser på grund af rotteskader

Rotter bærer på alvorlige og potentielt dødelige sygdomme som Leptospirose og mange sygdomme. Derfor vil du for enhver pris undgå, at der kommer rotter ind i dit hjem.

Men rotter udgør ikke kun en sundhedsmæssig trussel – men i den grad også en økonomisk. Rotter kan nemlig forvolde store skader på kloaksystemet, og det kan blive en dyr fornøjelse at reparere. Og da du som husejer selv er ansvarlig for vedligeholdelse af kloakken under din grund, kan et rotteangreb resultere i store afskrivninger til kloakrenovering.

Netop derfor er en rottespærre også en god investering.

Må jeg selv installere en rottespærre?

I Danmark har vi en ret stram lovgivning om montering af rottespærre, og det er derfor et lovkrav, at en rottespærre monteres af en autoriseret kloakmester – dvs. en fagperson med relevant uddannelse og autorisation.

I ændringsbekendtgørelsen om bekæmpelse af rotter, som trådte i kraft den 12-6-2013, stilles der nye krav om, hvem som må montere rottespærre.

I bekendtgørelsen står følgende:

"Personer ansat i virksomheder med autorisation som kloakmester, og som er uddannet kloakmester, anlægsstruktør eller kloakrørlægger, skal for at kunne opsætte rottespærre, jf. § 20, stk. 1, nr. 3, senest den 31. december 2013 have erhvervet bevis på at have bestået kursus om rotters adfærd og biologi mv. i forbindelse med opsætning af rottespærrer, jf. § 20, stk. 3."

Man skal med andre ord enten være kloakmester, kloakrørlægger eller anlægsstruktør samt have autorisation som skadedyrsbekæmper.

Det skyldes, at selve monteringen til tider kan være ret teknisk. Derfor er det vigtigt, at du overlader installationen til fagpersoner. På den måde er du sikret, at spærren virker som den skal og forhindrer rottebesøg.

Hos Lyngholm bliver monteringen af din rottespærre altid varetaget af specialiserede fagpersoner med den nødvendige autorisation. De ved derfor lige præcis, hvordan spærren skal monteres efter forholdene.

Du er med andre ord garanteret en optimal montering, som lever op til de gældende lovkrav, når du vælger Lyngholm til montering af rottespærre.

Hvordan sikrer man, at spærren fungerer optimalt?

Når spærren er monteret, anbefaler vi, at du med jævne mellemrum tjekker, om den fungerer optimalt. Spærren kan nemlig blive stoppet med papir og andre ting, som bliver skyllet ud i toilet og afløb.

Tjekket består i bund og grund af, at man inspicerer spærrens to funktioner: At vandet kan komme ud, og rotterne ikke kan komme ind.

Du kan godt selv foretage tjekket, men du kan med fordel få det foretaget af professionelle. For det første fordi det er beskidt og besværligt arbejde – for det andet fordi du med et professionelt tjek kan være 100 % sikker på, at spærren fungerer optimalt.

Som en ekstra fordel får du med Lyngholm på opgaven også mulighed for at få løst eventuelle problemer med det samme. Vi har stor erfaring med kloakrensning og kan derfor også hjælpe dig med at rengøre systemet akut, hvis det viser sig, at din rottespærre ikke virker optimalt.

Er service på en rottespærre lovpligtig?

Nej, der er ikke et krav i lovgivningen om. at en rottespærre skal efterses med et bestemt interval. Under alle omstændigheder kan vi kraftigt anbefale service hvert år, så du er sikker på, at rottespærren virker, som den skal.

Montering af rottespærre i København

Lyngholm har hovedsæde i Hvidovre tæt beliggende på større indfaldsveje. Det betyder, at vi nemt kan rykke ud til dig, uanset hvor du befinder dig. Vi monterer rottespærrer såvel i København som i andre byer på Sjælland.

Vi kører med jævne mellemrum ud til kunder i hele Storkøbenhavn, ligesom vi også har mange kunder i sjællandske byer som Roskilde, Hørsholm og Køge. Derfor hører vi også gerne fra dig, hvis du ønsker professionel rottebekæmpelse.

Har du et akut problem med rotter, skal du ikke endelig ikke holde dig tilbage – vi har døgnvagt 365 dage om året.

Indhent en pris på montering af rottespærre

En rottespærre koster typisk 2.500 - 3.000,-. Der kan dog være lokale forhold, der påvirker prisen, ligesom du skal også skal have vores arbejdstimer med i kalkulationen. Vores priser for kloakservice starter fra 704,00,- pr. time. Prisen på opkald uden for normal arbejdstid starter på 2600,00,- pr. udkald.

Vil du have et uforpligtende tilbud på montering af en rottespærre i dit kloakledninger? Vi sidder klar ved telefon og taster til at besvare dine henvendelser.

Har du spørgsmål ang. Rottespærre?

Skal du bruge en kloakmester? Vores flinke medarbejdere står altid parat til at svare på spørgsmål, og til at rykke ud — i hele Danmark

Eller udfyld kontaktformularen i toppen 👆🏿
Kloakmester Fny med DTVK skilt

Vi er stolt sponsor af:

Hjertestart Nu Logo

Start et hjerte, red et liv!

High Five Logo

Et Virksomhedsforum for Socialt Ansvar

© 2021 Lyngholm

Adresse: Avedøreholmen 58, 2650 Hvidovre

CVR: 10035082