Stoppet Afløb & Vask

Stoppet Afløb & Vask

Hos Lyngholm Kloak A/S har vi mange års erfaring med at udbedre stoppede afløb og vaske for vores kunder. Men faktisk kan du ofte selv komme problemet til livs. Det kan du blive meget klogere på i denne lille guide, hvor vi fortæller dig, hvordan du selv fixer et stoppet afløb eller vask samt hvordan du kan undgå at det sker igen.

Vi sidder selvfølgelig også altid klar til at hjælpe dig på 36 77 00 77, hvis du ønsker hjælp fra en autoriseret kloakmester.

36 77 00 77

Stoppet afløb

Et stoppet afløb er aldrig sjovt. Kombinationen af dårlig lugt og eventuelle vandskader er langt fra ønskelig. Men hvorfor stopper afløbet? Og hvad gør du ved det stoppede afløb, så du kan komme af med dit spildevand igen? Eller du kan bruge toilettet igen? Det og meget mere kan du få svar på lige her.

Hvad gør jeg ved et stoppet afløb?

Er du i den uheldige situation, at afløbet er stået af, så er her, hvad du selv kan gøre:

  • Fjern det synlige snavs og skidt – typisk ligger der en del hår og sæbeklumper, der skal fjernes.
  • Hæld 2-3 liter kogende vand direkte ned i det stoppede afløb.
  • Gentag proceduren 2-3 gange, hvis vandet stadig ikke løber igennem.
  • Er tilstanden uændret bør du ringe efter professionel hjælp.

Hvad skal jeg være opmærksom på, når afløbet er stoppet?

Når afløbet er stoppet, er der mange, der tyr til kemikalier for at få vandet til at løbe igennem igen. Men det er værd at være opmærksom på, hvad flere kemikalier kan forårsage, når det kommer i afløbet.

 

Kemikalier du bør undgå at hælde i afløbet

Det er ikke noget nyt, at mange kemikalier kan forvolde skade på både kloaksystemet og miljøet, hvis de hældes direkte deri. Det er bedst for både miljø og kloaksystemet, hvis du undgår at hælde det i afløbet - selv når det er stoppet:

  • Kaustisk soda
  • Eddikesyre
  • Klorin
  • Afløbsrens

Hvorfor er der problemer med mit afløb?

Der kan være flere årsager til, at afløbet giver op. Det kan være alt fra simple problemer, der lige kan fikses på et øjeblik til langt mere alvorlige skader, som kræver professionelle kloakfolk og særligt udstyr til at udbedre problemerne.

Typisk skyldes problemet en af følgende årsager:

  • Aflejringer af sæbe i røret
  • En prop af skidt – fx hår, fedt, madrester osv.
  • Skader i afløbet – som du ikke selv har indflydelse på

Vidste du, at langt de fleste afløb vil stoppe til på et tidspunkt? Alle afløb fra køkken eller hvor der er tilsluttet vaskemaskine, vil før eller siden stoppe til. Det skyldes sæben. Hver gang sæben bliver skyllet ud, vil det nemlig lægge sig som en tynd hinde i røret. Over tid vil hinden blive større og lukke til.

Hvordan forebygger jeg bedst et stoppet afløb?

Nogle skader er svære at undgå, men der er helt sikkert nogle steder, hvor du kan sætte ind og passe endnu bedre på dit afløb. Det kan f.eks. være en rigtig god idé at tænke over, hvad der dagligt bliver hældt i vasken eller toilettet.

Undgå at udsætte afløbet for:

  • Olie
  • Kaffegrums
  • Hår
  • Fedt
  • Æggehvider
  • Vatpinde
  • Vatrondeller

Vil du passe godt på dit afløb, bør du desuden følge rådene her:

  • Brug ikke mere vaskepulver, opvasketabs og skyllemiddel end nødvendigt.
  • Brug flydende sæbe i vaskemaskine og opvaskemaskine i stedet for pulver.
  • Fjern hår, skidt og andre urenheder fra vask og afløb ofte - ideelt set hver dag.
  • Hæld en kande kogende vand hver uge i alle de afløb, I bruger regelmæssigt.
  • Hæld en spand vand hver måned i de afløb, som I sjældent anvender.

Hvornår skal jeg have professionel hjælp?

Det simple svar er, at du altid er velkommen til at ringe på 36 77 00 77 og blive vejledt af vores kompetente personale, som ved, hvad der skal til for at afhjælpe dit kloakproblem.

Hvis du har fulgt vores guide og der stadig ikke er hul igennem, er det helt sikkert anbefalelsesværdigt at få en professionel ud at kigge på afløbet. Det er sjældent værd at vente længe på at tage kontakt. Problemet skal med andre ord bare løses hurtigst muligt.

Kontakt i dag på lyngholm@lyngholm.dk eller på 36 77 00 77