Højtryksspuling af kloak og industrispuling med ultrahøjtryk
Har din virksomhed brug for en omhyggelig og miljøvenlig rengøring af jeres industrielle udstyr, kloak eller rørledninger? Lyngholm Kloak A/S tilbyder professionel højtryksspuling – en effektiv metode til afrensning af forskellige materialer. Kontakt os i dag for et tilbud på industrispuling eller kloakspuling med højtryk.
Kontakt os i dag for et tilbud.
Højtryksspuling med mandskab og materiel i topform
En højtryksspuling er en metode til rensning af kloakledninger og genstridige belægninger. Ved hjælp af et særligt højtryksanlæg med et tryk på enten 600 eller 3200 bar er metoden den værste fjende for belægninger og skidt – men den bedste ven for den kvalitetsbevidste kunde, som vil spare tid og besvær.
Med vores unikke støjdæmpede EX godkendte industrianlæg med specialdyser kan vi blandt andet tilbyde:
- Spuling af procesudstyr for eksempel olie- og levnedsmiddelbranchen
- Spuling af kloak
- Spuling af rør i mange størrelser
- Spuling af siloer, tanke, kedler, skibe, osv.
- Ved 3200 bar 30 l vand kan vi spule både med robot eller håndholdt pistol
- Fjernelse af beton – herunder spuling af støbeskel
- Fjernelse af maling på alle overflader – for eksempel vejbelægninger, skibe og tanke
- Spuling af rør med speciel hård belægning
Det er altså en alsidig metode til rengøring af mange forskellige overflader og materialer. Hos Lyngholm Kloak A/S bliver du samtidig mødt af en erfaren industriafdeling med høje kvalitetskrav til deres eget arbejde.
Vi har med andre ord både mandskab og materiel i absolut topform. Du er derfor altid sikret et grundigt resultat, når du vælger Lyngholm Kloak A/S til at udføre højtryksarbejde for din virksomhed.

Dine fordele ved højtryksarbejde
Vi kan nemt og hurtigt opridse dine fordele ved højtryksspuling:
- Overfladen bliver 100 % ren – uden at blive beskadiget.
- Ingen kemikalier og deponi – metoden er altså både effektiv og miljøvenlig.
- Processen kan udføres i én arbejdsgang – og i alt slags vejr.
- Kræver et minimum af bemanding – du sparer penge på arbejdstimer.
- Kan anvendes til afrensning af mange former for belægning.
På den måde er der både tidsmæssige, økonomiske og miljømæssige årsager til at vælge højtryksspuling.
Industrispuling med ultrahøjtryk
Det er nødvendigt med helt rene overflader før renovering og coating af for eksempel støbeskel, silotanke og skibe. Dog kan belægninger som maling, beton og epoxy være yderst genstridige – faktisk så genstridige, at de ikke lige umiddelbart lader sig fjerne.
I sådanne tilfælde er ultrahøjtryk det ultimative våben. Med et tryk på op til 3200 bar fræser eller spuler Lyngholms højtryksspulere selv de mest genstridige materialer væk.
Ved hjælp af industrispuling med ultrahøjtryk kan vi blandt andet fjerne belægninger som:
- Beton
- Slagger
- Maling
- Epoxy
- Rust
Kort sagt alle de belægninger, hvor andre metoder kommer til kort.

Højtryksspuling af beton
Vores højtryksspuler er et ekstremt effektivt våben til at bekæmpe belægninger på beton. Takket være et vandtryk på 3200 bar i vores højtryksanlæg kommer selv de mest genstridige belægninger til kort.
Vi har for eksempel erfaring med afrensning af betonoverflader, hvor tjære, malingsrester, bitumen, slam og andre former for robuste facadematerialer har sat sig fast. Det betyder, at vi kan være behjælpelige med højtryksspuling af beton for mange forskellige typer virksomheder og offentlige institutioner.
Uanset behov og ønsker bestræber vi os altid på at levere en professionel service med kundeservicen og kvaliteten i centrum. Du og din virksomhed behøver derfor ikke at bekymre jer om kedelige overraskelser – det er kun skidt, snavs og belægninger, der behøver at frygte et besøg af Lyngholms højtryksspuler.
Højtryksspuling af kloak- og rørledninger
Som autoriseret kloakmestre tilbyder vi selvfølgelig også højtryksspuling af kloak- og rørledninger. Metoden egner sig nemlig også til hurtigt og virkningsfuldt at få spulet brønde, kloakrør og andre rørledninger fri for skidt, slam og belægninger.
Vores kloakafdeling vil dog altid give en nøje vurdering af dine rør og ledninger inden en opgave. I nogle tilfælde kan slamsugning eller andre former for kloakrensning nemlig være en bedre løsning.
Som kunde hos Lyngholm Kloak A/S er du eller din virksomhed i de bedste hænder. Vi rådgiver altid om den bedste løsning, ligesom vi udfører arbejdet med høj professionalisme og øje for det tilfredsstillende resultat.
På den måde er du altid sikret den bedste løsning – uanset om du har behov for kloakspuling eller højtryksspuling af industriudstyr.

Højtryksspuling på hele Sjælland – indhent et tilbud
Kontakt Lyngholms industriservice allerede i dag for et tilbud på at løse lige netop din udfordring.
Vi tilbyder højtryksspuling i København, Amager, Rødovre, Glostrup, Roskilde og resten af Sjælland. Så tag fat i os allerede i dag, hvis du ønsker besøg af vores industriafdeling for en grundig og dybderensende højtryksspuling.