Skriv til os her

Stoppet toilet

Stoppet toilet – sådan forebygger og fixer du det

Et stoppet toilet kommer meget sjældent på et belejligt tidspunkt – om det er når er huset fuldt af gæster, eller når toiletbesøget om morgenen skal overstås. Desværre kan alle komme ud for, at porcelænstronen ikke makker ret – og så kan gode råd altså være dyre.

Hos Lyngholm Kloak A/S har vi stor erfaring med at afhjælpe stoppede toiletter for vores kunder. Men faktisk kan du ofte selv komme problemet til livs. Det kan du blive meget klogere på i denne lille FAQ, hvor du får svar på, hvordan du selv fixer et stoppet toilet – og hvordan du forebygger, at det ikke sker igen.

Som altid sidder vi også klar til at hjælpe dig på 36 77 00 77, hvis du ønsker hjælp fra en autoriseret kloakmester.

36 77 00 77

Hvordan ordner man et stoppet toilet?

Hvis toilettet er stoppet, så prøv følgende:

  • Fyld en spand eller en balje med vand.
  • Hæld alt vandet i toilettet på én gang for at skabe tryk.
  • Gentag trin 2 nogle gange.
  • Er toilettet fortsat stoppet, så find en svupper.
  • Placér svupperen i kummen, så den lukker tæt.
  • Pump nogle gange med svupperen for at skabe undertryk.

Hæld aldrig giftige kemikalier i toilettet, da det kan forvolde skade på kloaksystemet.

Hvordan forebygger man et stoppet toilet?

Når toilettet er stoppet, skyldes det ofte uhensigtsmæssigt brug – det vil sige affald, som blokerer og forhindrer, at vandet kan skylle igennem.

Som regel er det ting som:

  • Klude
  • Bleer
  • Hygiejnebind
  • Vatrondeller
  • Vatpinde
  • Køkkenrulle
  • Hår
  • Cigaret skodder

Kort sagt: alt, der ikke er toiletpapir, afføring og urin. Så undgå at skylle alt andet i toilettet – så burde du være sikret mod, at toilettet stopper til.

Hvad gør jeg, hvis toilettet alligevel er stoppet?

Er toilettet stadig stoppet, så tilkald professionel hjælp. Hvis du allerede har gjort dit for at forebygge og fixe det, kan det være et tegn på skader i dit afløb eller kloak – og det kan på sigt blive alvorligt. Selv små forstoppelser og kloakproblemer kan vokse sig større. Og så er den manglende mulighed for at kunne komme på toilettet lige pludselig din mindste bekymring. 

Så tag fat i Lyngholm Kloak A/S, og lad os udføre en professionel kloakservice, mens problemerne – og omkostningerne – stadig er små.

Kontakt os

Hvornår skal du være opmærksom på et stoppet toilet?

Et stoppet toilet kan hurtigt blive både en praktisk og en hygiejnisk udfordring. Særligt hvis du kun har ét toilet i boligen, eller hvis det sker uden for almindelig åbningstid. Derfor er det en god idé at vide, hvad du skal holde øje med, før det går galt.

Tegn på at dit toilet er ved at stoppe til

Et tegn på begyndende problemer er, hvis vandet stiger op, når du skyller ud - eller hvis det tager længere tid end normalt at løbe væk. Det kan også begynde at lugte fra toilettet, selvom det ellers ser rent ud. Disse ting er værd at reagere på i tide. Der vil det være en god ide at kontakte kloakservice, og få en aftale og handlings plan.

Ældre rør og toiletter øger risikoen for stoppet toilet

Hvis du har ældre rør eller et gammelt toilet, kan det desuden være mere sårbart over for propper. I de tilfælde er det ekstra vigtigt at være opmærksom på, hvad du skyller ud – og ikke mindst, hvor ofte du får renset igennem.

Har du brug for akut hjælp til et stoppet toilet - dag eller nat - står vi hos Lyngholm Kloak A/S klar med døgnservice og professionelt udstyr. Så får du hurtigt styr på problemet igen, uden at det udvikler sig.