Omfangsdræn

Døjer du med fugt i kælderen? Eller har din kælder tidligere været oversvømmet? Så kan et omfangsdræn være en god løsning. Lyngholm står som autoriseret kloakmester klar til at hjælpe dig med etablering af omfangsdræn. Kontakt os i dag for at indhente et tilbud.

36 77 00 77

Skriv til os








Autoriseret etablering af omfangsdræn

Det kan virke som et større projekt at få etableret omfangsdræn. Derfor er det alfa og omega, at du overlader arbejdet til fagfolk.

Vælger du Lyngholm til at varetage etableringen af dit omfangsdræn, er du dog altid sikret at blive mødt af fagfolk med den nødvendige ekspertise og erfaring.

Derudover får du altid følgende fordele ved at samarbejde med os.

Du kan kort sagt trygt overlade ansvaret for etablering af et omfangsdræn på din grund til Lyngholm Kloak A/S. Vi hjælper dig sikkert gennem hele dit projekt.

Hvad er et omfangsdræn?

Et omfangsdræn er et rørsystem med huller, som hiver overskydende vand og fugt ud af jorden. Herefter ledes vandet gennem en såkaldt sandfangsbrønd, som opfanger skidt og snavs, inden vandet ledes ud i en regnvandsbrønd.

Hele processen skal lede overskydende vand ud af bygningen og på den måde forhindre, at der trænger vand og fugt ind i fundament og ydermure.

Ved etablering af omfangsdræn er det alfa og omega at tage hensyn til jordforhold, dybde og afstanden fra din bolig for at undgå skader på bygningen ved udgravningen til drænet.

Derfor bør du altid kontakte et autoriseret kloakfirma som Lyngholm Kloak A/S – vi kender nemlig til de nødvendige foranstaltninger og beregninger, der skal sikre en hensigtsmæssig udgravning og en korrekt montering af selve drænet.

Hvilke fordele er der ved et omfangsdræn?

Den umiddelbare fordel ved drænet er, at det leder vand væk fra fundament og andre vitale bygningsdele.

Dermed forebygger du vand- og fugtskader på dit hus forårsaget af ophobet fugt og vand i fundament og murværk. Ophobet fugt og vand kan resultere i, at fundament og furer bliver porøse, ligesom træværket kan gå i forrådnelse.

Endelig kan fugtige bygningsdele medføre revner i bygningen, hvis det bliver frostvejr, da vand udvider sig ved temperaturer under frysepunktet.

Ikke mindst vil det kunne medføre problemer med fugt i kælderen.

Dét skrækscenarie kan et omfangsdræn forhindre, da det leder vand væk fra dit hus og dermed forhindrer fugtpåvirkning.

Er et omfangsdræn nødvendigt for mig?

Det afhænger af flere faktorer – blandt andet:

  • Alderen på dit hus
  • Typen af jord, dit hus er bygget på.
  • Hvor højt dit hus ligger.

Derudover vil der være en række mere komplekse faktorer, som man ikke kan vurdere med det blotte øje. Derfor er faglig ekspertise og måleudstyr en vigtig del af ligningen, når du skal vurdere, hvorvidt du har behov for et omfangsdræn eller ej.

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du ønsker en professionel vurdering af de lokale forhold hos dig. På den måde får du vished om, hvorvidt du har behov for et omfangsdræn eller ej.

Tegn på, at et omfangsdræn er nødvendigt

Der er flere synlige tegn på, at du har brug for at få etableret et omfangsdræn.

I hus uden kælder

  • Afskallet puds og revner på nederste del af husets sokkel
  • Frostsprængninger på husets sokkel

I hus med kælder

  • Mørke plamager på indersiden af ydermuren
  • Afskallet og krakeleret puds og maling på indersiden af ydermuren

Fugten kan dog også brede sig til andre bygningsdele. Derfor kan du med fordel også tage et kig på for etageadskillelsen – nærmere bestemt:

  • Mørke plamager og/eller aftegninger på træværket
  • Svampeangreb eller tegn på råd og svamp såsom mørke pletter på træet

Fugt i etageadskillelsen er meget alvorligt. Det betyder nemlig, at fugtophobningen i soklen er så massiv, at fugten ikke kan undslippe soklen. Det vil bevirke, at fugten breder sig til træ- og træværk og andre bygningsdele, hvor den kan skabe alvorlige skader, der ikke kan genoprettes.

Sagt med andre ord bør du med jævne mellemrum holde øje med tegn på fugt.

Er et omfangsdræn en god investering?

Udover at forhindre og forebygge kritiske fugt- og vandskader på din bygning kan et omfangsdræn også være en rigtig god investering af flere grunde.

Først og fremmest vil et omfangsdræn i mange tilfælde øge din boligs værdi, fordi boligen i praksis vil have flere beboelsesegnede kvadratmeter til rådighed. For med en effektiv fugtbeskyttelse kan kvadratmeterne i kælderen udnyttes til fulde – uden frygt for fugtskader og skimmelsvamp. Selvom kælderen ikke nødvendigvis er godkendt til beboelse, vil en tør kælder i mange boliger kunne bruges til kontor, gæsteværelse, teenageværelse, hobbyrum eller noget helt femte.

I landets større byer er tommelfingerreglen, at boligens værdi ofte vil stige svarende til udgiften på etableringen. Derfor vil mange bankrådgivere også være mere villige til at låne penge til af etablering af omfangsdræn, da der er høj sandsynlighed for, at de får deres penge igen ved et fremtidigt salg af huset.

Derudover er det en god investering, da du ikke skal bekymre dig om ubehagelige, uforudsete og ikke mindst uoverskuelige udgifter til udbedring af fugt- og vandskader.

Så det korte er: Ja, en omfangsdræn kan være en rigtig god investering.

Indhent tilbud på omfangsdræn

Vil du indhente et uforpligtende tilbud på etablering af omfangsdræn? Eller ønsker du en faglig vurdering af behovet for et dræn på din grund?

Kontakt Lyngholm på +45 36 77 00 77 eller lyngholm@lyngholm.dk – vi sidder klar til at hjælpe dig med fra planlægning over første spadestik til færdigt projekt.

Har du spørgsmål ang. omfangsdræn?

Skal du bruge en kloakmester? Vores flinke medarbejdere står altid parat til at svare på spørgsmål, og til at rykke ud — i hele Danmark

Eller udfyld kontaktformularen i toppen 👆🏿
Kloakmester Fny med DTVK skilt

Vi er stolt sponsor af:

Hjertestart Nu Logo

Start et hjerte, red et liv!

High Five Logo

Et Virksomhedsforum for Socialt Ansvar

© 2021 Lyngholm

Adresse: Avedøreholmen 58, 2650 Hvidovre

CVR: 10035082